Villys Verdensopfattelse
Villys Virkelighed
Villys Venner
Er du på vej i fælden Quiz?
Klik her for at se kampagne plakaten |
Velkommen til rottefaengeren.com
Kan du stole på Villy Søvndal og Socialistisk Folkeparti? Det er et af de centrale spørgsmål i dansk politik, for tænk blot hvis Socialistisk Folkeparti som en del af et ”rødt kabinet” bliver et regeringsparti efter næste valg? Som borger i et frit land har man ret til at vide, hvad de forskellige partier står for, men de danske medier har valgt fuldstændigt at frede Villy Søvndal. De har pakket deres kritiske journalistik helt væk, og bare ukritisk dækker Villy, hans mange indholdsløse krumspring og holdningsmæssige kovendinger. Vi ønsker på ingen måde at tilsvine Socialistisk Folkeparti – men derimod snarere oplyse dig om hvad man også støtter, hvis man stemmer på Villy Søvndal. Når Villy ikke vil give klare og konsekvente svar, og når pressen ikke vil gå til ham, må vi jo som hans politiske modstandere forsøge at give dig de informationer, du ikke kan finde andre steder. For ved du egentlig om, hvad Socialistisk Folkeparti mener om fx retspolitik, udlændingepolitik, NATO, Muhammed-krisen eller skattepolitik? Folkesocialisterne skylder vælgerne en forklaring på, hvad de dybest set mener – for læser man partiets principprogram eller en avis, der bare er et år gammel, risikerer man, at der står én ting om Socialistisk Folkepartis politik – og at Villy Søvndal i dagens nyheder siger det stik modsatte. Socialistisk Folkeparti er tilsyneladende blevet in hos de unge – og der har været en tendens til, at hvis man stemmer på Socialistisk Folkeparti, så er man en del af toppen af poppen! Vores spørgsmål til dig er: Følger du også blindt med folkesocialisterne i fælden – eller er du kritisk nok til at tænke selv? På hjemmesidens menupunkter foroven kan du bl.a. blive klogere på, hvilke mennesker der i dag sidder i toppen af Socialistisk Folkeparti, hvad de står for, udforske paradokserne i partiets politik - og ikke mindst vinde fede præmier fra kommunist-stater som nuværende toppolitikere i Socialistisk Folkeparti har været fortalere for. God fornøjelse!
|