Forside Villys Verdensopfattelse Villys Virkelighed Villys Venner Er du på vej i fælden Quiz?









Klik her for at se kampagne plakaten

VILLYS VENNER

En gang imellem får man det mest ærlige syn på politikeres sande væsen, ved at se på, hvem de internationalt associere sig med. Igennem de senere år har Socialistisk Folkeparti formået, at sælge sig selv, som et moderat venstreparti – derfor er denne side dedikeret til, at fortælle lidt om, hvilke udenlandske bevægelser Villy og hans venner ynder at pleje kontakt med og ser op til i det store udland.

Frahms colombianske oprør…
Heller ikke den kommunistiske terrorbevægelse FARC i Colombia, har skullet lede længe efter moralsk og økonomisk opbagning fra Socialistisk Folkeparti.

FARC er kendt for deres umenneskelige angreb på civile colombianere. De bortfører rask væk helt uskyldige for derigennem at finansiere deres kommunistiske guerillakamp. Foreningen er ligeledes dybt involveret i fremstilling og smugling af narko og andre kriminelle aktiviteter.

Ikke desto mindre valgte Villy Søvndals daværende kæreste, tidl. medlem af EU-parlamentet og nuværende folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti, Pernille Frahm, i 2004 at støtte foreningen ”Oprør”. En forening hvis hovedformål er at samle penge ind til terrororganisationerne FARC og PLFP.

I den erklæring der bærer Frahms navn står der bl.a. ”Foreningen Oprør har i dag, den 17. oktober 2004, overført midler til befrielsesbevægelserne FARC (Colombia) og PFLP (Palæstina). Pengene går til de to bevægelsers ”kamp for … frigørelse”.

FARC var så glad fra støtten fra Socialistisk Folkeparti, at de bragte et indslag om støtten i deres guerillaradio. I den forbindelse interviewede de en af indsamlerne fra oprør, Christine Lundgaard, der udtalte: ”Vi er 100 personer, som har sendt pengene, men der er mange flere, som støtter os.

Blandt de 100 personer befinder sig den danske parlamentariker Pernille Frahm”.

Efterfølgende benægtede Frahm dog, modsat hvad hun ellers havde skrevet i erklæringen, at hun rent faktisk havde givet penge til Oprør. Derimod fortrød Villys ekskæreste ikke, at hun havde bakket foreningens terrorstøtte op. Direkte adspurgt af Politikens journalist svarede hun: ”Nej, jeg har ikke fortrudt”

Villy i det hellige land...
Socialistisk Folkeparti har altid haft et dårligt forhold til Israel og entydigt og ukritisk støttet palæstinenserne. Det er dog nok de færreste, der er klar over, hvor ekstreme Socialistisk Folkeparti egentlig er i deres støtte af den palæstinensiske sag.

I forbindelse med den seneste krig mellem Hamas og Israel skrev Socialistisk Folkeparti som parti og hele 12 af partiets folketingsmedlemmer, heriblandt Villy Søvndal, under på ”boykotisrael.dk” initiativet. På initiativets hjemmeside finder man bl.a. en nekrolog over stifteren af PLFP, George Habash. PLFP er en organisation, der bl.a. har stået bag selvmordsbomber, dusinvis af flykapringer, likvideringer af civile og anden terrorisme.

Alligevel er Socialistisk Folkeparti medunderskriver på ønsket om: ”over for PFLP og det palæstinensiske folk at give udtryk for vores dybeste sorg over tabet af den gode revolutionære kammerat George Habash” og ”Den palæstinensiske revolution har lidt et stort tab med George Habash’ død.” men ”Revolution fortsætter indtil sejren er nået!!” Socialistisk Folkeparti støtter altså direkte de terrorangreb PLFP retter imod Israel.

I øvrigt skrev Socialistisk Folkeparti også i forbindelse med boykot Israel initiativet under på, at: ”afstand mod terror må først og fremmest betyde afstand til Israels besættelse og undertrykkelse.” Hermed må vi konkluderer, at Socialistisk Folkeparti anser den største terrortrussel i vore dages usikre verden, som kommende fra Israel.

Forbindelsen til PLFP er da heller ikke noget nyt. Socialistisk Folkepartis folketingsmedlem Anne Grethe Holmsgaard, har siden 60erne støttet PLFP moralsk og økonomisk og så sent som i 2001 udtalte hun i Weekendavisen, at flykapringer var et ”et middel i kampen” mod Israel. Havde Holmsgaard derimod fortsat med at give penge til PLFP i dag, ville hun blive dømt for terrorisme.

Cubas karismatiske Castro...
Et af verdens ældste tilbageværende kommunistiske diktaturer, Cuba, der i år kunne fejre 50 års jubilæum, får også et venligt ord med på vejen fra Socialistisk Folkeparti.

At mange 100.000 cubanere lever i landflygtighed fra Castros frygtelige diktatur og at Castros styre konsekvent har undertrygt sin egen befolkning og forfulgt, dræbt og tortureret politiske modstandere forhindre ikke toppen i Socialistisk Folkeparti i at skyde nogle lovprisninger efter Castro og hans styre.

Den magtfulde gruppeformand i Socialistisk Folkeparti, Ole Sohn, udtalte så sent som i 2008 følgende om Castro, som han i øvrigt selv har truffet personligt, da han var formand for Danmarks Kommunistiske Parti: ”Han var bestemt en karismatisk person, ligesom Ernesto ' Che' Guevara var det. De to personer er jo socialistiske ikoner” og lovprisningerne stopper ikke der ” Castros største fortjenester er … at han byggede et land med blandt andet et af verdens bedste sundhedsvæsener”.

I det mindste ved vi andre nu efter hvilke idealer de eventuelt kommende ministre fra Socialistisk Folkeparti vil lede landet – nemlig dem de deler med Che Guevara og Fidel Castro.