Her kan du læse lidt om den del af Socialistisk Folkepartis historie som de sjældent nævner i deres festlige skåltaler. Der er tale om højdepunkterne af partiets historie, vi hører om blid sovjetstøtte fra partiets stifter, om hvordan tidl. nazister bydes velkommende og om hvordan Socialistisk Folkeparti selv i dag byder antidemokrater velkommen.

Aksel Larsen frihedshelt eller?
Aksel Larsen var stifteren af Socialistisk Folkeparti, Han blev i 1958 ekskluderet af Danmarks Kommunistiske Parti, da han åbenlyst protesterede over Sovjetunionens voldelige fremfærd mod de ungarer, der demonstrerede mod deres frygtelige kommunistiske diktatur. Herefter dannede han Socialistisk Folkeparti.

At Aksel skulle være en ubetinget forkæmper for demokratiet kan hurtigt dementeres for han udtalte selv under hans lange formandskab for Danmarks Kommunistiske Parti at ”det er vores absolutte hensigt med vold at tage magten i dette samfund”. Og Aksel Larsens brud med kommunismen er måske knap så idealistisk, som han selv har hævdet – for han har haft utallige muligheder for at bryde med det voldelige og brutale kommunistiske Sovjetregime.

Allerede i januar 1938 havde Aksel været formand for DKP nogle år, i den forbindelse blev han og 3 andre medlemmer af DKP’s centralkomite orienteret om, at deres kollega og Aksels tætte allierede i partiet, MF Arne Munch-Petersen, på en tur til Sovjetunionen for partiet, var blevet anholdt, tortureret og fængslet af NKVD (forgængeren for KBG).

Munch-Pedersen bliver tortureret til at underskrive en falsk tilståelse og bliver sendt i koncentrationslejer, hvor han omkommer. Egentlig var den samme skæbne tiltænkt Aksel Larsen, Imidlertid redes han på målstregen af, at han opnår valg til folketinget. Sagen får imidlertid på ingen måde Aksel til at bryde med kommunisterne – nej han vælger derimod endda at tilbageholde sin viden om Munch-Petersens skæbne for dennes kone og familie helt frem til hans død.

Efterfølgende kom Aksel Larsens muligheder for at bevise sig som modstander af Sovjets rædselsregime som perler på en snor:

1939          Sovjet indgår en ikke-angrebspagt med Nazityskland, Aksel forsvarer den ny alliance mellem to af historiens værste diktatorer.      

1939          Sovjet fører angrebskrig mod Finland, Aksel forsvarer Stalin regimet.

1940-41    Danmarks besættes af Nazityskland, Aksel følger loyalt ordren fra Stalin om ikke at bekæmpe besættelsesmagten. Først da Hitler går ind i Sovjetunionen og DKP forbydes i Danmark starter den kommunistisk modstandskamp.

1949          Aksel udtaler, at han, hvis det kom til en Sovjet inversion af Danmark, ville kæmpe med og for Sovjetunionen.

1953          Sovjetunionen bekæmper arbejder uroligheder i Berlin med tanks, Aksel protesterer ikke.

1956          Sovjetunionen nedkæmper studenteroprøret i Ungarn, endelig mander Aksel sig op til at protestere, men bruddet med DKP kommer alligevel først i 1958.

Fra nazist til folkesocialist
Først i 1959 blev Socialistisk Folkeparti så oprettet med Aksel Larsen i spidsen, partiet baserede sig selv på ”et marxistisk grundlag”, så det er altså på ingen måde et opgør med den marxistiske fortid Aksel ønskede. Partiet stryger i Tinget med hele 11 mandater ved valget i 1960, af de 11 kommer hele 9 fra DKP.

Efter at have været oppe på hele 20 mandater ved valget i 1966 er partiet igen nede på 11 mandater, da formandsstolen overgår til Gert Pedersen i 1974. Gert Pedersen var oprindeligt medstifter af partiet. Imidlertid kan heller ikke Gert Pedersen løbe fra en fortid som tilhænger af totalitarismen. Gert var nemlig medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Parti tilbage i 1940, altså mens Danmark var besat, det er altså en tidligere nationalsocialist, som nu skal lede folkesocialisterne.

Gert Pedersen forsøgte imidlertid at skjule sit tidl. partitilhørsforhold, da dette kom i offentlighedens søgelys, udtalte Pedersen: ”Det er det rene vanvid og pure løgn. Jeg har aldrig været nazistmedlem”. Senere indrømmede han imidlertid og prøvede med undskyldningen, at han skulle have været spion i Nazipartiet, en bortforklaring som han dog senere har forladt.

Endnu en kommunist bliver folkesocialist
I 1998 vælges Ole Sohn til Folketinget for første gang. Det er ellers ikke fordi han ikke har forsøgt før. Sohn er nemlig tidl. kommunist og har været opstillet for såvel DKP som Enhedslisten. Op igennem 80erne sidder Sohn i Danmarks Kommunistiske Partis centralkomite og i perioden 1987-91 er han partiets formand.

Og Sohn når en del i sin tid som formand for DKP ud over at opstille til folketinget. Sohn er også en flittig gæst i de østeuropæiske diktaturer. Bl.a. DDR får flere gange besøg af deres danske kollega og da DDR i 1989 fejrede deres 40 års jubilæum var Sohn da også bladt æresgæsterne, der overværede den store militærparade og under den efterfølgende fest hilste Ole Sohn hjerteligt på sin ven DDR diktator, Erik Honecher, der var initiativtageren bag Berlin muren.

Det berørte åbenbart ikke Sohn, at mange hundrede mennesker var blevet dræbt af hans venner i DDR ledelsen alene af den grund, at de ønskede at forlade det land som undertrykte dem og alle deres demokratiske og menneskelige rettigheder. Det bekymrede heller ikke at man i DDR torturerede politiske fanger og kynisk solgte dem fri til Vesttyskland for lidt udenlandsk valuta.

At Sohn hyldede DDR få måneder før berlinerne rev den forhadte mur ned, er åbenbart hurtigt tilgivet i Socialistisk Folkeparti, for allerede i 1992 accepterede de en indmeldelse fra Ole Sohn, i 1998 blev han så valgt til folketinget og i dag er han kommet helt til tops i SF. Sohn er gruppeformand og Villy Søvndals tætteste allierede.

Men de demonstrerer jo bare, at helt frem til i dag er tidl. diktaturhyldere og politiske ekstremister velkommende i Socialistisk Folkeparti. Historien viser faktisk, at det nærmest er karrierefremmende i Socialistisk Folkeparti, hvis man kommer med en totalitær baggrund.